Spiserøret, mavemunden og spiserørsbrok

For at forstå, hvorfor mavesyre kan komme op i spiserøret, hjælper det at kende stedet, hvor spiserøret møder mavesækken. Her ligger mavemunden, en lukkemuskel og åbningen i mellemgulvet. Her gennemgås delene i rækkefølge, og det forklares, hvad en spiserørsbrok er. Den medicinske baggrund for tilbageløbet står på siden om refluks. Overblikket over emnet findes på forsiden.

Spiserøret

Spiserøret (øsofagus) er et rør af glat muskelvæv og slimhinde, som transporterer mad fra svælget til mavesækken. Hos en voksen er det ifølge Wikipedia ca. 25-30 cm langt, og det ligger for størstedelen af forløbet bag luftrøret. Når man ikke synker, er det sammenklappet. Maden flyttes af bølgeformede sammentrækninger (peristaltik), som synkerefleksen udløser. De virker uafhængigt af tyngdekraften.

Sundhed.dk beskriver, at spiserørets slimhinde tåler mavesyre dårligere end mavesækkens slimhinde. Det er en del af forklaringen på svien ved halsbrand.

Mavemunden og lukkemusklen

Overgangen fra spiserøret til mavesækken kaldes mavemunden (latin cardia). Wikipedia beskriver mavesækken som en sæk med lukbare lukkemuskler, der holder mavens indhold i maven. Nederst i spiserøret sidder lukkemusklen, som skal være lukket, mens man ikke synker, og som slapper af, når maden passerer. Ifølge engelsk Wikipedia er den en af flere mekanismer mod tilbageløb. Mellemgulvets muskelfibre omkring åbningen og vinklen mellem spiserør og mavesæk nævnes som andre.

Slutter lukkemusklen ikke tæt, kan syre og maveindhold løbe tilbage i spiserøret. Sundhed.dk angiver en slap lukkemuskel som den vigtigste årsag til reflukssygdom.

Mavesyre er en væske, som celler i mavesækkens væg danner. Ifølge Wikipedia ligger dens pH mellem ca. 1,5 og 3,5. Den er et tidligt led i fordøjelsen. Årsager til halsbrand beskrives mere i artiklen om årsager og mavesyrens rolle.

Mellemgulvet og åbningen for spiserøret

Mellemgulvet (diafragma) er en kuppelformet muskel, der skiller brysthulen fra bughulen, og det er kroppens vigtigste åndedrætsmuskel. Flere strukturer passerer gennem det, bl.a. hovedpulsåren og spiserøret. Åbningen for spiserøret kaldes hiatus. Normalt ligger mavesækken lige under mellemgulvet.

Når man ligger ned, presses organerne i bughulen op mod mellemgulvet, skriver Wikipedia. Det har først og fremmest betydning for åndedrættet. I forbindelse med halsbrand skriver sundhed.dk, at generne ofte forværres, når man lægger sig ned, bøjer sig forover eller løfter tungt. Mere om nattegener på siden om halsbrand om natten.

Hvad er en spiserørsbrok?

Spiserørsbrok er et dagligdags ord. Sundhed.dk bruger betegnelserne mellemgulvsbrok og hiatushernie. Ved en mellemgulvsbrok glider den øverste del af mavesækken op gennem åbningen i mellemgulvet og ind i brysthulen. Det svækker ifølge sundhed.dk lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk.

Engelsk Wikipedia skelner mellem flere typer. Den hyppigste er den glidende type, hvor en del af mavesækken glider op gennem åbningen. Ved den anden hovedtype, den paraøsofageale, ruller en del af mavesækkens øverste del op ved siden af spiserøret.

Hvem rammes?

Ifølge Patienthåndbogen er mellemgulvsbrok almindelig og ses oftest hos voksne over 50 år, og årsagen er ukendt. Som risikofaktorer nævnes høj alder, overvægt og rygning. Engelsk Wikipedia nævner desuden forhold, der øger trykket i bughulen, fx kraftig opkastning, gentagen hoste eller at presse hårdt ved afføring. Mange har slet ingen symptomer.

Symptomer

Symptomerne varierer med brokkets størrelse og placering. Sundhed.dk nævner halsbrand, brystsmerter, bøvsen og synkebesvær. Brok og refluks hænger sammen, men ikke altid: Brok findes ifølge sundhed.dk hos 50-70 % af dem med refluks, men man kan have brok uden refluks.

Hvordan kan lægen undersøge det?

En mellemgulvsbrok kan opdages ved en gastroskopi, en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm, hvor lægen fører et bøjeligt instrument med kamera ind gennem munden eller næsen. Engelsk Wikipedia nævner også røntgenundersøgelse efter indtagelse af kontrastvæske, måling af spiserørets bevægelser (manometri), måling af syre i spiserøret og CT-scanning, der især bruges ved komplikationer. Hvilken undersøgelse der er relevant, vurderer lægen ud fra symptomerne. Gastroskopi er ifølge samme kilde typisk forbeholdt bekymrende symptomer, gener der ikke går væk, eller personer over 50 år.

Behandling

Sundhed.dk nævner, at der findes medicin mod generne, og at operation i nogle tilfælde kan være nødvendig. Valget er en lægefaglig vurdering, som afhænger af den enkelte.

Hvordan hænger det sammen med halsbrand?

Tre forhold i området nævnes af sundhed.dk og Wikipedia i forbindelse med tilbageløb:

1. Lukkemusklen nederst i spiserøret slutter ikke tæt.
2. Mavesækken har skubbet sig op gennem åbningen i mellemgulvet (brok).
3. Trykket i bughulen er øget, fx ved overvægt, forstoppelse eller graviditet.

De tre kan forekomme hver for sig eller sammen. De beskriver sammenhænge i almindelighed, ikke hvad der gælder for den enkelte. Symptomerne er samlet på siden om halsbrand og symptomer, og siden om mad og drikke gennemgår, hvad sundhed.dk nævner af sammenhænge med måltider.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl.