Refluks: når mavesyre løber tilbage i spiserøret

Refluks betyder, at mavesyre eller andet maveindhold løber fra mavesækken op i spiserøret. Næsten alle oplever det i let form en gang imellem. Fagligt tales der først om reflukssygdom (gastroøsofageal reflukssygdom), når generne er så store, at de påvirker livskvaliteten. Det beskriver Patienthåndbogen på sundhed.dk. Halsbrand og sure opstød er de to symptomer, man oftest forbinder med refluks. De er beskrevet på siderne om halsbrand og symptomer og sure opstød. Overblikket står på forsiden.

Hvad sker der ved refluks?

Overgangen mellem spiserøret og mavesækken kaldes mavemunden (latin cardia). Nederst i spiserøret sidder en lukkemuskel, som normalt skal holde forbindelsen lukket, når man ikke synker. Er den slap, eller slutter den ikke tæt, kan syre og maveindhold løbe tilbage. Det angiver sundhed.dk som hovedårsagen til reflukssygdom.

Mavesækkens slimhinde tåler syren. Spiserørets slimhinde tåler den dårligere, og det kan give svie og i nogle tilfælde betændelse. Wikipedia oplyser, at mavesyre har en pH mellem ca. 1,5 og 3,5. Anatomien beskrives nærmere på siden om spiserøret, mavemunden og spiserørsbrok.

Symptomer ved refluks

Ifølge sundhed.dk er halsbrand det vigtigste symptom, og det kommer ofte 30-60 minutter efter et måltid. Sure opstød er næsten lige så hyppige. Hertil kommer:

• sviende smerter i den øvre del af maven, ofte omtalt som svie i mellemgulvet
• gener, der forværres ved bøjning forover, tunge løft eller når man lægger sig ned
• generende hoste hos nogle
• brystsmerter, som kan forveksles med smerter fra hjertet
• synkebesvær, hvis refluks har givet betændelse i spiserøret

Hvad kan give smerter i mellemgulvet?

Udtrykket „mellemgulvet“ bruges i sundhed.dk’s tekst om svie i området under brystbenet ved reflukssygdom. Det er ikke en præcis diagnose. Smerter her kan også høre til fx mavesår eller mavekatar, og brystsmerter kan komme fra hjertet. Derfor skal smerter i dette område vurderes af en læge, hvis de er nye, kraftige eller vedvarende. Ved pludselige, voldsomme smerter kontaktes læge med det samme.

Faktorer, som sundhed.dk forbinder med refluks

Sundhed.dk nævner en række forhold, der forbindes med reflukssygdom. De er ikke en opskrift på, hvem der får gener, og de kan ikke forklare alle tilfælde:

• Mellemgulvsbrok (hiatushernie). Brok findes ifølge sundhed.dk hos 50-70 % af dem med refluks, men man kan have brok uden refluks.
• Øget tryk i maven, fx ved forstoppelse, graviditet og overvægt.
• Arv. Sundhed.dk skriver, at sygdommen formentlig er arvelig i op mod en tredjedel af tilfældene.
• Sene og store måltider om aftenen, som forbindes med øget syreproduktion om natten.
• Visse typer mad og drikke, bl.a. sure drikke, fed mad, chokolade, kaffe og koncentreret alkohol, som nogle oplever forværrer generne.
• Rygning, som ifølge sundhed.dk svækker den nedre lukkemuskel.
• Langvarigt arbejde i fremoverbøjet stilling.

Mere om kost og drikke finder du på siden om mad og drikke. Sammenhængen med graviditet er beskrevet under halsbrand og graviditet.

Hvordan stilles diagnosen?

I mange tilfælde stiller lægen diagnosen ud fra de typiske symptomer. Lægeundersøgelsen viser sjældent noget unormalt, og blodprøver er ikke nødvendige, skriver Patienthåndbogen. Ved utypiske, langvarige eller kraftige gener kan der blive tale om yderligere undersøgelser:

• Gastroskopi er en kikkertundersøgelse af spiserør, mavesæk og tolvfingertarm. Den viser, om slimhinden er irriteret, og kan udelukke andre tilstande som mavesår og kræft. Undersøgelsen tager typisk 10-20 minutter og foregår oftest uden fuld bedøvelse, ifølge sundhed.dk’s side om gastroskopi.
• Måling af syre og maveindhold i spiserøret (pH- og impedansmåling) med en tynd sonde, der bæres i 24 timer. Den bruges kun i udvalgte tilfælde, fx hvis operation overvejes, eller hvis en gastroskopi er normal, og generne fortsætter.

Mulige komplikationer

Refluks er ifølge sundhed.dk generelt ufarligt, men der kan opstå komplikationer, især ved langvarige gener:

• betændelse i spiserøret
• forsnævring af spiserøret efter kronisk betændelse
• astmalignende gener, fordi mavesyre kan nå luftrøret
• Barretts øsofagus, hvor cellerne i spiserøret forandrer sig. Det kan være et forstadie til kræft, men er ifølge sundhed.dk sjældent.

Sundhed.dk beskriver refluks som almindeligt og skriver, at mange ikke har synlig betændelse i spiserøret.

Behandlingsmuligheder og operation

Sundhed.dk beskriver forskellige veje, som lægen kan vælge imellem, herunder medicin og, hvis det ikke er tilfredsstillende, en operation, hvor der laves en ny lukkemekanisme nederst i spiserøret. Det sker oftest med kikkertteknik. Den slags beslutninger træffes sammen med en læge og afhænger af den enkeltes situation. Spørgsmål om, hvad man skal være opmærksom på efter en operation for spiserørsbrok, besvares af den afdeling, der har udført indgrebet.

Hvornår kan man tale med lægen?

Patienthåndbogen nævner, at man kan tale med sin læge, hvis man har sure opstød, halsbrand eller sviende smerter i den øvre del af maven, så lægen kan vurdere, om der er grund til nærmere undersøgelse. Tiltagende synkebesvær, opkastninger og vægttab fremhæves som forhold, der kan være tegn på alvorlig sygdom. Se også hvornår man bør tale med lægen.

Tal med din læge, hvis du er i tvivl.